Vi hjælper vores kunder med
Hvem er vi?
Sebastian Sejer & Co A/S er et designbureau baseret i København. Virksomheden blev stiftet i 2001 under navnet Pixelaid, men ændrede i 2006 navn til Sebastian Sejer & Co A/S. Vi er gennem årene vokset støt og roligt, og er nu et veletableret og velrenommeret netværksbaseret full-service bureau.
Virksomheden ejes og drives af Sebastian Sejer, der gennem mere end 20 år har arbejdet som art director, designer, webudvikler og projektleder for en række af Danmarks største virksomheder.
Hvad laver vi?
Vi arbejder med brand identitet, bygger webløsninger, udvikler kampagner, designer tryksager og meget andet på tværs af alle medier og platforme.
Vores primære mål er at skabe positive resultater og elegante løsninger for vores kunder, og det er vores ambition at være blandt Danmarks bedste og mest konkurrencedygtige designvirksomheder.
Vi har derimod ingen ambitioner om at være blandt de største, da vi tror på at små specialiserede teams og korte kommandoveje skaber de bedste resultater.
Hvem arbejder vi for?
Vi løser opgaver for små, mellemstore og store virksomheder i Danmark og Skandinavien.
I kraft af vores netværksbaserede virksomhedsstruktur kan vi løfte opgaver af næsten enhver størrelse – uden at mindre kunder drukner i bureaukrati, og uden at store kunder mister fordelene ved vores direkte arbejdsmetode.
Vi har kunder fra mange forskellige brancher og fungerer desuden som underleverandør til en række bureauer i København.