Enkelhed er den ultimative sofistikation

Kunde: Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen

Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen er et af de ældste advokatfirmaer i Danmark, og har mere end 100 års historie og erfaring med advokat­ydelser til ejendomsbranchen og en række specialområder inden for erhvervsret.

Gangsted-Rasmussen kom til os med et ønske om at skabe en ny identitet for virksomheden, der på én gang var funderet i virksomhedens solide historiske rødder og samtidig kunne afspejle den moderne tilgang til markedet som præger virksomheden i dag.

Vi skabte på den baggrund en identitet, der som omdrejningspunkt har et klassisk monogram af familienavnets initialer og et minimalistisk elegant univers, med udgangspunkt i Leonardo da Vincis evigtgyldige budskab om at enkelhed er den ultimative sofistikation.

Udover det rene logo, har vi designet et segl der også rummer budskabet om virksomhedens lange historie. Det anvendes i udvalgte sammenhænge - og det lille håndholdte prægeværktøj vi lavede, burde efter vores mening ligge i skrivebordsskuffen hos en enhver direktør.

Websitet, der blev lavet i forlængelse af den nye identitet, afspejler i højere grad de moderne værdier brandet også skulle tilføres, men stadig med respekt for historien. En kinesisk version af websitet er også tilgængelig, ligesom der er produceret kinesiske udgaver af logo og diverse tryksager.

www.gangsted.dk
Gangsted Gangsted Gangsted Gangsted Gangsted Gangsted