LEIKA – En verden for børn

Kunde: LEIKA Danmark A/S

LEIKA er blandt Skandinavens største totalleverandører af inventar, legetøj og meget andet til skoler, institutioner og private. LEIKA har eksisteret siden 1980 og er kendt af alle i det danske institutionsmiljø – ikke mindst i kraft af de klassiske Hukit møbler.

Vores samarbejde begyndte med udvikling af en B2B/B2C webshop, der er fuldt integreret med LEIKAs Microsoft Dynamics NAV baserede ERP-system. Alle ERP data (varer, kunder, rabatter m.v.) synkroniseres automatisk mellem NAV og website. Via et XML-baseret “cross platform publishing” workflow trækkes de samme ERP data ud, til produktion af LEIKAs trykte hovedkatalog. Det betyder at vi kan producere kataloget (der er på 3 sprog og mere end 500 sider) på en brøkdel af den tid det ville tage at gøre det manuelt. Løsningen sikrer, at produktdata kun skal opdateres ét sted, og derefter kan udrulles automatisk på tværs af platforme.

Udover den primære webshop på leika.dk har vi udviklet en særskilt shopløsning til den klassiske Hukit stol, og et konfigurations- og bestillingsværktøj til LEIKA Multibaner.

I 2007 udviklede vi nyt logo og visuel identitet til LEIKA, og vi har siden da produceret hundredevis af annoncer, brochurer, direct mails osv. Vi har også hjulpet med Facebook applikationer, e-mail kampagneværktøj, emballage, skiltning, displaymateriale og meget mere.

www.leika.com
multibaner.leika.dk
www.hukit.dk
LEIKA Hukit webshop LEIKA annonce LEIKA Multibaner konfiguration webapp LEIKA interiør LEIKA facebook app LEIKA XML baseret katalog LEIKA cross platform publishing katalog