Betingelser for domæner og hosting

Nedenstående betingelser for domænenavne samt mail- og webhotel (hosting) finder anvendelse mellem bestilleren og leverandøren i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne.

1. Anvendelse

Betingelserne omfatter webhotel og/eller e-mail-løsning (i det følgende betegnes disse ydelser samlet som webhotellet).

For så vidt angår domænenavne fungerer Sebastian Sejer & Co A/S alene som registrator (formidler) for så vidt angår abonnentens erhvervelse af domænet.

Abonnenten er underlagt de vilkår, der fastsættes af vedkommende navnemyndighed. Denne myndigheds almindelige betingelser gælder for registreringen. Opkræver navnemyndigheden en vedligeholdelsesafgift, skal denne afholdes af abonnenten.

2. Omfang

Webhotellet omfatter følgende elementer:

1. Adgang til at lagre en af abonnementet bestemt mængde data og datafiler vedrørende abonnentens webhotel på Sebastian Sejer & Co A/S' eller underleverandørers servere.

2. At have en trafik på serveren, der ikkke overstiger den i aftalen specificerede månedlige trafik.

3. Adgang til statistik over aktiviteten på abonnentens domæne.

Abonnenten foretager selv tilmelding til søgemaskiner (f.eks. Google), hvis dette ønskes, medmindre andet er aftalt.

Ved flytning af et domæne til Sebastian Sejer & Co A/S server medflyttes den nuværende hjemmesides indhold samt e-mail-adresser ikke, medmindre andet er aftalt.

3. Indgåelse

Ved indgåelse af aftale forpligter abonnenten sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer samt e-mail adresse, hvis en sådan haves.

Virksomheder og selskaber skal opgive virksomhedens navn samt CVR-nummer.

Sebastian Sejer & Co A/S er berettiget til at videregive krævede oplysninger til officielle navnemyndigheder, f.eks. Punktum dk.

4. Opsigelse

I de første 12 måneder er aftalen uopsigelig fra abonnentens side. Ved udløbet af 12 måneders perioden fortsætter abonnementet.

Såfremt kunden ønsker at opsige abonnementet, skal dette finde sted senest 30 dage før udløbet af en aftaleperiode, der løber over tolv måneder. Opsigelse af et abonnement midt i en aftaleperiode kan ikke finde sted. Eventuelt forudbetalt abonnement refunderes ikke.

ønsker Sebastian Sejer & Co A/S at lukke specielle abonnementstyper eller særtjenester, kan Sebastian Sejer & Co A/S opsige abonnementet med en måneds varsel. Forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt.

Fra Sebastian Sejer & Co A/S side kan abonnementer til enhver tid opsiges med en måneds varsel.

Flyttes domænet til en anden udbyder, nedtages alle services tilknyttet domænet. Ønsker abonnenten fortsat at beholde en eller flere services, skal dette meldes skriftligt til Sebastian Sejer & Co A/S senest en uge før flytningen. I så fald fortsætter abonnementet til uændret pris med de aftalte services.

5. Abonnentens forpligtelser

Abonnenten forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved misbrug af abonnementet, herunder ved uetisk opførsel på nettet, vil abonnementet blive spærret. Genåbning sker først, når Sebastian Sejer & Co A/S har sikret sig, at gentagelser ikke vil ske. Misbrug herefter vil medføre ophævelse af abonnementet uden yderligere varsel.

6. Specielle indholdstyper

Stærkt pornografisk, racistisk eller på anden måde krænkende eller ulovligt materiale (billeder eller musik der ikke er behæftet med et behørigt ejerrettighedsforhold) må ikke forefindes på nogle af Sebastian Sejer & Co A/S' eller underleverandørers webservere. Dette være sig billeder, filmklip eller hyperlinks til billeder eller tilsvarende materiale. Sebastian Sejer & Co A/S forbeholder sig ret til uden varsel at slette materiale af nævnte karakter.

Sebastian Sejer & Co A/S er i alle tilfælde enerådigt bestemmende i sager hvor specielt materiale skal placeres i en eller flere af de ovennævnte kategorier.

Særaftaler og andre specielle forhold skal altid aftales direkte med Sebastian Sejer & Co A/S og enhver gældende aftale kan kun godkendes såfremt der foreligger en underskrevet, skriftlig aftale mellem Sebastian Sejer & Co A/S og den involverede modpart.

Sebastian Sejer & Co A/S forbeholder sig ret til at opkræve for trafikforbrug ved overtrædelsen af vores betingelser omkring specielle indholdstyper og brug af Sebastian Sejer & Co A/S hotel og serverløsninger. Sebastian Sejer & Co A/S vil uden varsel nedtage og lukke domæner der overtræder dette. årsagen til nedlukningen vil blive oplyst direkte til abonnenten.

Det skal bemærkes at forudbetalte abonnementer ikke refunderes i tilfælde af misligholdelse af enhver art.

Spam anses også som misbrug af abonnementet.

7. Abonnentens erstatningsansvar

Ved misligholdelse ifalder abonnenten erstatningsansvar overfor Sebastian Sejer & Co A/S efter dansk rets almindelige regler herom.

8. Adresseændringer og lign.

Såfremt abonnenten flytter eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal abonnenten straks give Sebastian Sejer & Co A/S skriftlig besked herom.

9. Ansvarsfraskrivelse

Sebastian Sejer & Co A/S er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser. Sebastian Sejer & Co A/S fraskriver sig på samme måde ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives internetudbyderes eller andre leverandørers forhold.

I forbrugerforhold ifalder Sebastian Sejer & Co A/S ansvar efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, dog således at Sebastian Sejer & Co A/S ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

Udenfor forbrugerforhold er Sebastian Sejer & Co A/S ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

Sebastian Sejer & Co A/S er ikke ansvarlig for data på mailkonti eller data der ligger på abonnentens hjemmeside.

Sebastian Sejer & Co A/S fraskriver sig ansvar for force majeure forhold.

10. Ændringer

Sebastian Sejer & Co A/S kan ændre aftalen ved ændring af nærværende betingelser.

Ændrede betingelser træder i kraft ved udløb af den indeværende betalingsperiode og erstattes herefter af de nyeste betingelser.

Sebastian Sejer & Co A/S kan ophøre med at tilbyde web hotel med tre måneders varsel til en måneds udgang.

Sebastian Sejer & Co A/S kan overdrage den tekniske drift af web hotel ydelsen til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for abonnenten.

11. Priser og betalingsbetingelser

Webhotellet forudbetales løbende for 12 måneder ad gangen, medmindre andet er aftalt.

Sebastian Sejer & Co A/S forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ydelse af f.eks. ekstraordinær support og services.

Skyldige beløb skal betales senest 15 dage fra fakturadato (forfaldsdagen). Ved forsinket betaling skal der betales renter i henhold til renteloven